Tarmkræftscreening i alderen 40 til 49 år er forbundet med en yderligere reduktion i forekomst og dødelighed af kolorektalkræft (CRC) sammenlignet med screening ved 50-årsalderen. Det viser et taiwansk kohortestudie.
Behandling med GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA) er forbundet med øget risiko for galdesten og gastroøsofageal reflukssygdom (GERD), men ser ikke ud til at øge risikoen for andre gastrointestinale eller galdevejsrelaterede bivirkninger.
En række cirkulerende metabolitter er forbundet med enten højere eller lavere risiko for sygdomsprogression hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Det er en vigtig brik i forståelsen af IBD og et skridt på vejen mod en algoritme, der kan forudsige sygdomsforløb og danne grundlag for targeteret behandling af IBD, mener professor Tine Jess.
Et omfattende Nature-studie viser, at Danmark skiller sig ud med en af verdens højeste forekomster af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), og den vil stige mærkbart i mange år endnu. Det er et stort problem for det danske sundhedsvæsen, som allerede nu har svært ved at rumme sygdommene, mener professor Johan Burisch.
Et dansk studie viser, at celler i åreforkalknings-ramte blodkar vokser på en måde, der minder om den måde, tumorer udvikler sig. Opdagelsen giver ny biologisk forståelse og kan bane vej for mere målrettet behandling af åreforkalkning.
Alle kræftpatienter, som får en lungeemboli, skal i blodfortyndende behandling. Men gør man mere skade end gavn ved at behandle kræftpatienters små lungeembolier? Et nyt dansk studie udfordrer de eksisterende retningslinjer.
Kardiologer fra OUH foreslår på baggrund af et nyt studie at indføre screening for abdominale aortaaneurismer (AAA). Aneurismernes vækst kan bremses med statiner. Forslaget møder dog modstand fra professor John Brandt Brodersen, der mener at studiet udgør et spinkelt evidensgrundag for at indføre screening.
Et landsdækkende kohortestudie fra Sverige viser, at patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) har en signifikant øget risiko for at udvikle interstitiel lungesygdom sammenlignet med både baggrundsbefolkningen og deres egne søskende uden IBD.
Træthed, svækkelse, manglende søvn og overskud. Selv mild KOL er forbundet med alvorlige problemer for patienterne, viser ny undersøgelse blandt danske KOL-patienter. Det får professor i lungemedicin Anders Løkke til at slå alarm: ”Det understreger tydeligt, at vi skal have opsporet patienterne tidligt.”
For første gang er et GLP-1-præparat godkendt til behandling af MASH, en alvorlig leversygdom, som rammer hver tredje overvægtige i verden. Novo Nordisk ser et stort udækket behov i USA.
Patienter med galdesyrediarré har både højere forekomst og tidligere debut af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen, viser nyt dansk studie. Forskerne bag studiet peger på, at patienterne udgør en højrisikogruppe, der bør monitoreres tæt. Årsagssammenhængen er endnu ukendt.
Patienter med type 2-diabetes har en øget risiko for at få myelodysplastisk syndrom (MDS), viser et nyt dansk studie. Fremtidig forskning skal afgøre, hvilke patientgrupper, der potentielt kan få gavn af behandling med metformin for at forebygge udvikling af MDS eller akut myeloid leukæmi (AML).
Der er betydelige forskelle i forekomsten af kronisk nyresygdom mellem regionerne, viser den første årsrapport fra Dansk Nefrologisk Selskab, hvor data om kronisk nyresygdom er taget med. Det bekræfter vores viden om, at der er en social ulighed i forekomsten af kronisk nyresygdom, siger professor Henrik Birn.
ctDNA-baseret methylationsanalyse efter operation for ikke-metastatisk kolorektalcancer fordobler sandsynligheden for, at patienter med recidiv kan tilbydes kurativ behandling, viser nyt studie. Ifølge professor Claus Lindbjerg Andersen er resultaterne et vigtigt skridt mod klinisk implementering, men de afgørende data bliver overlevelse.
Forekomsten af anastomoselækager efter operationer for spiserørskræft er steget for andet år i træk på landsplan. Hver tiende operation endte i 2024 med alvorlige komplikationer, viser ny årsrapport. Dansk Esophago-Gastrisk Cancer gruppe peger særligt på Aalborg Universitetshospital, hvor tallene er påfaldende høje, og en ekstern audit derfor er igangsat.
Tre biologiske lægemidler er blevet indplaceret direkte i behandlingsvejledningerne vedrørende inflammatoriske tarmsygdomme. Det drejer sig om Tremfya (guselkumab) til behandling af både Crohns sygdom og colitis ulcerosa, Omvoh (mirikizumab) til behandling af Crohns sygdom og Skyrizi (risankizumab) til behandling af colitis ulcerosa.
Medicinrådet anbefaler ikke Iqirvo (elafibranor) til behandling af primær biliær cholangitis (PBC). Prisen er alt for høj, lyder begrundelsen. Afgørelsen vækker tilfredshed hos en af landets førende eksperter i PBC, overlæge Henriette Ytting, som har været bekymret for, at Medicinrådet ville anbefale lægemidlet og give det forrang over de eksisterende behandlingsmuligheder.
Hjertestopbehandlingen på danske hospitaler er overordnet set i en positiv udvikling – men der er fortsat knapper at skrue på, konkluderer forfatterne til ny årsrapport. Især i akutmodtagelsen er der plads til forbedring. Hertil kommer, at der er væsentlige forskelle i behandlingen mellem regionerne.
